Der kom en indbydelse, til Sorggruppe. Jeg ville prøve, selv om jeg godt nok lidt er en lukket person som ikke plejer ikke at åbne op for mine inderste følelser.

I år 2017 mistede jeg min yngste bror, år 2019 mistede jeg min anden lillebror, begge var de ramt af kræft. Disse to dødsfald forandrede min hverdag, så da der blev indbudt til en Sorggruppe tog jeg imod indbydelsen.  Vi var fem personer, som havde hver vores sorg og savn at leve med. Der var fra vores første aften en rigtig god kemi mellem os, og det var intet problem at åbne sig og fortælle om hvordan tabet af mine brødre havde påvirket mig. Vi sad jo hver med vores oplevelse af det sorgen havde bragt ind i vores liv. Dejligt at høre hvordan andre havde taklet deres sorg, savn og afsked med en eller flere personer de holdt af.

Vores underviser Hanne Louise Eyermann, havde en god måde at spørge ind til vores sorg og savn på, og en god måde til at få os til at åbne op for vores inderste følelser og det som gjorde mest ondt på os. Det var dejligt befriende at tale om det i et forum, hvor vi kunne græde og grine med hinanden, et forum hvor man vidste at tingene ikke kom længere end inden for de fire vægge. Livsbekræftende at høre de andres fortælling om deres forløb, hvordan vi hver på vores måde taklede det at miste. Vi fik rigtig mange gode snakke sammen og med vores underviser. Vi lærte også hvordan vi kan fokusere på de positive oplevelser vi havde med vores kære. At livet går videre, at vi igen skal ud i hverdagen og tage del i det som sker ude i verden. Et godt forløb som jeg varmt kan anbefale til alle der har mistet, vær ikke bange for at melde jer på, vær ikke bange for at lade andre personer få indblik i netop den sorg du bærer på, der er så stor hjælp at hente i det.