Om mig

Jeg hedder Hanne Louise. Min mission er at hjælpe dig, ved at vandre med dig et stykke på din livsvej, og give dig redskaber så du kan gå selv.

Jeg er Cand. Theol. og har været præst i folkekirken sammenlagt 11 år. Derudover har jeg arbejdet 5 år i den Svenske kirke, primært med gudstjenester, børn og unge samt pilgrimsvandringer. Jeg har derudover læst psykologi i 4 år på Karlstad Universitet (Sverige), samt gender science (læren om køn) 1 år.

De sidste 4 år har jeg kørt sorggrupper. Jeg har holdt foredrag i forskellige regi, har stor undervisningserfaring, og har ledet en meditationsgruppe.

Jeg arbejder som terapeut (med en faglig baggrund i eksistentiel integrativ psykoterapi), og har meget stor erfaring med samtaler og sjælesorg. Erfaring også med pilgrimsvandringer, stillegudstjenester, retræte mv. samt med forskellige former for diakonalt arbejde.

Jeg er først og fremmest optaget af mødet med mennesker, og det levede liv. Natur, stilhed, nærvær, humor, loyalitet, frihed og indre fred er alt sammen noget, jeg sætter rigtig højt. Det meste af mit liv har jeg dyrket meget sport, og læst rigtig meget. Jeg kan lide at rejse og har en passion for dufte, at danse og alt hvad der har med havet at gøre.

Som person er jeg nærværende, empatisk og rolig. Jeg har et lyst sind, og en særlig evne til at mærke mennesker, og derfor være i stand til at gå med dem et stykke på vejen.

Cand.theol. Hanne Louise Eyermann 

Præst, terapeut, sorggruppeleder, foredragsholder, kursusholder og retræteleder

+45 25 70 80 28

Djursland, Aarhus, Randers og omegn

Kontakt@livsmedvandring.dk